Denne gang fik jeg ikke lov at få Land Roveren med, så istedet kørte vi i en Ford F350, 6,2 liters V8 autocamper. Principielt ikke et godt bytte, men bevares, der var da ok komfort med bløde sæder, automatgear og et fast tag over køjerne. Vi kørte 6550 km og brugte 1470 liter benzin! Dvs under 4,5 km/l. Det sætter unægtelig Land Roveren i et pænere økologi-lys.

San Francisco

Vi stod tidligt op søndag den 28. juni og tog til San Francisco. Efter en hurtig mellemlanding i London, skiftede vi til den helt store Airbus 380 – verdens største passagerfly. Super oplevelse, vildt behageligt og god forplejning. Lene fulgte traditionen fra tidligere ture og fyldte 4 af de fedttætte. Denne gang valgte hun at tage poserne helt med gennem told og imigration – det står ikke helt klart hvorfor?

Vi landede i San Fransisco samme aften men 25 timer efter afgang – selv døgnet er større i Amerika.

San Francisco blev en skøn blanding af shopping og sight-seeing, dels down-town på Market Street, og dels i Fishermans Wharf. Transporten imellem klarede vi med de legendariske cable cars. Fedt at kombinere en turist attraktion med noget praktisk.

Fra Pier 39 sejlede vi ud på the Bay, til Golden Gate broen og rundt om Alcatraz – en smuk dag, et smukt sted.

Vi gik op til, og op ad Lombard Street – the crookest strees in the world!  Vi fik vi set Stillehavet (igen!), vandrede igennem fantastiske Golden Gate Park og spiste i China Town.

Den helt store oplevelse fik vi i vores forsøg på at komme med offentlig transport tilbage til hotellet. Vi hoppede vi på en sporvogn, der godt nok ikke kørte helt ud til hotellet – men så langt som til Sunnydale! Sunnydale lød jo dejligt – og det var det afgjort ikke. Så snart sporvognen forlod down-town og drejede forbi 49érs stadion skiftede området til The Hood – og det var absolut ikke vores hood. Området blev så skummelt at vi valgte at stå af på Hudson Street, for at tage en taxi resten af vejen. Problemet var bare at vi ikke kunne få en taxi ved Hudson Street. Stedet var blottet for liv, bortset fra en enkelt hjemløs og 3 fyre der var i gang med at ”lave” en taxi!

Vi endte med at møde en sort fyr, der havde været på vaskeri og derfor slæbte på store sække med vasketøj. Han havde lige aftalt at blive hentet af sin onkel, der havde en limousine, men tilbød os at få limousinen, så kunne han selv tage bussen – hans umiddelbare vurdering var at vores behov for at komme ud af The Hood, trods alt var større end hans!

Vi endte altså tilbage på hotellet i en limousine, kørt af en rimeligt suspekt gangsterlignende fyr, der grinede hele vejen – han havde sgu aldrig oplevet at samle en hvid familie op på Hudson Street.

Senere fik vi at vide at selv sporvognsføreren skiftede på vej til Sunnydale – det var åbenlyst ikke et sted for hvide mennesker. Det kunne være endt galt, men det gjorde det ikke. Vi fik en kæmpe oplevelse, vi sent vil glemme, og vi så en del af San Francisco der er de færreste forundt. Tilfældighederne var med os – heldet følger de tossede!

Dagen efter tog vi Bart-toget til lufthavnen og shuttlebussen tilbage til hotellet – en mere konservativ løsning, vil nogle måske mene!

Yosemite

Vores nye ”hjem” blev afhentet i Freemont. Vi blev kørt af en kurdisk taxi-chaufør, men selvfølgeligt først efter en længere forhandling af prisen. Inden vi fik bilen udleveret skulle vi se en introduktionsfilm om livet i en RV. Filmen var på dansk! og handlede om en familie, hvor både mor og far var smukke og veltrænede og deres børn var pæne og velopdragne. I filmen var alle glade – hele tiden! Så vi truede naturligvis udlejer med sagsanlæg, hvis vores tur ikke levede op til filmen!

VI (Peter) brugte lidt tid på at komme ud af Freemont. Ikke at vi kørte forkert, for det kan man ikke med en GPS, men det var åbenbart vigtigt at øve både bakning og 3-punkts vending, inden turen rigtigt kunne starte.

Bussen blev lastet med forplejning olign i Walmart i Manteca, hvor vi også havde første overnatning. Bush-camp på Walmarts p-plads, lige ved siden af deres fyrværkeriudsalg. Måske lidt spændende placering, når der samtidig var et kraftigt tordenvejr.

I Yosemite boede vi i Hogdon Meadow, på en fed naturplads hvor der var masser af bear-care advarsler og alt var bygget solidt og bjørnesikkert. Vi sørgede for at lufte grundigt ud i bussen når vi lavede mad, særligt da vi stegte laks, for ikke at få uventede gæster fra bjørnebanden.

Vi hikede til Vernon og Nevada Falls, en tur på 5½ time. Den krævede dog 2 forsøg, da det første blev afbrudt midtvejs af et vildt uvejr.

Vi forsøgte os også med et hike til toppen af Yosemite Falls. Men da vi havde drukket 2/3 af vandet efter ¼ af turen, blev den afkortet ved Columbia Rock og erstattet med badning i bunden af vandfaldet – et ret ok bytte.

4. juli fejrede vi med amerikanerne på Hogdon Meadow, rigtigt hyggeligt, med lejrbål og fællessang – men ingen fyrværkeri pga. risiko for skovbrand.

Yosemite blev en fantastisk oplevelse i noget af verdens smukkeste natur. I skønhed ryger området ind på niveau med Barriloche, Norges fjorde og Torres del Paine – dvs, øverst på listen!

Big Sur

Turen fra Yosemite til Monterey blev en smuk tur. Først ud ad Sierra Nevada bjergene, så gennem de californiske marker med abrikos, oliven og vin, og til sidst ud til stillehavskysten med kæmpe dunaer. På vejen kørte vi igennem Los Banjos (lokummerne), hvor de reklamerede for “fast og affordable divorces”. Det eneste vi købte var dog friske jordbær, kirsebær og melon ved vejsiden – det var sikkert både sprøjtet og genmanipuleret, men det smagte fantastisk.

I Monterey så vi det berømte akvarium og spiste fisk på Bubba-Gump. Det var amerikanske portioner, så ingen klarede at rydde tallerkenen. For kun 3,50$ kunne vi have fået en XL-portion, men den hoppede vi heldigvis ikke på.

Fra Monterey gik turen på Scenic-rute, via 17 mile-drive, Carmel by the Sea (hvor Clint Eastwood har været borgmester), Lone Cypres og Spanish Bay til Moro Bay. På vejen så vi store kolonier af sæler og søelefanter.

Fra Moro Bay kørte vi til Solvang, hvor vi nød formiddagskaffe og danish pastry på Mortensens Bageri, med skøn udsigt til kopier af gamle vindmøller og bindingsværksidyl. Den danske kulturarv er dog blevet lidt svækket efter mange år i eksil – så der var tilsat lidt tyske, hollandske og svenske stilarter, men selvfølgeligt kun hvor det gav mening og virkede fremmende på idyllen.

Big Sur turen endte i Malibu, hvor vi legede i de kæmpe dønninger fra Stillehavet, og kun blev lidt våde!

Los Angeles

Lad det være sagt med det samme; Los Angeles og Hollywood står for rigtigt meget af det vi IKKE står for. Netop derfor kan det jo være meget sundt at besøge byen – opposites attract!

Vi planlagde vores besøg med et stort fokus på oplevelser: Six Flags, Universal Studios, Guidede ture osv. Vi fik en på opleveren, men selve LA blev aldrig en kandidat til byer der skal genses. For at bo centralt blev bussen parkeret nogle dage, mens vi indlogerede os på et hotel.

Vi brugte en hel dag i Six Flags. En forlystelsespark med et hav af rutsjebaner – de fleste med deres egen rekord; hurtigste, højeste, flest loops osv. Da de løb tør for de oplagte rekorder gik de amok med titler som hurtigste stående, højeste hængende osv. Six Flags var en helt vild oplevelser, og behovet for rutsjebaner blev tilfredsstillet. Men fedt og vildt sjovt, det var det.

Universal Studios fik også en hel dag af vores liv. Det blev et utroligt indblik i alt det bag scenen, i et tæt pakket forlystelsesområde fyldt med Simsons og Minions, Shrek og Waterworld. Totalt action-packed og imponerende. Specielt var den guidede Studiotour ned i film-dalen, fantastisk.

For at komme ud at se hvor alle de kendte boede, tog vi en guidet bus-tur. Vi kom rundt i Bel-Air, Beverly Hills, Melrose og alle de fine steder. Men ærligt; det vi så var lange indkørsler, låger, hegn og halve fæstninger. Buschaufføren var eminent til at sætte ord på den overfladiskhed og det snobberi, der styrer det samfund. Det var ganske vist ufrivilligt, men hans fortælling om sig selv som gourmet kok, talentfuld skuespiller og musiker, gift med en smuk russisk ballerina og bosat i den rigtige del af Malibu stank af mindreværd, som han sad der – buschauffør i krøllet polyesterskjorte på en celebrety-tour i et nedslidt og udtørret Hollywood en lørdag formiddag.

Efter den oplevelse gik vi på Madam Tussauds, hvor udstillingen i det mindste selv er bevidst om at den er fake.

I øvrigt gik Lukas og Peter på Hooters, mens alle pigerne gik på shopping. På Hooters skulle Peter vise ID for at købe en Corona. Det blev modtaget som et kompliment, mens Lukas mente det fortalte en hel del om den lårkorte servitrices almene dannelse, når hun i den grad kunne overse rynker og hår i ørene. Hun var i øvrigt også meget personlig og tiltalte os ”Honey”!

Just fake it!

Las Vegas

Viva Las Vegas.

Hvis man har behov for at finde ind til de sande værdier, efter et ophold i LA, så det måske ikke Las Vegas man skal søge til. Men på en eller anden måde virker Las Vegas bare mere ærlig. Folk kommer her for at spille sig fra hus og hjem, og i øvrigt give den max gas i alle livets henseender. Og det er hele byen indrettet på og efter.

Linnea havde planlagt de helt store outlet besøg her. Familiens teenagere gik shop-amok, mens Rose og Peter valgte at tage i eksperimentarium imens – et godt valg for alle. (Lene var posedame på outlets airconditionerede toiletter, – det eneste sted at opholde sig med migræne i over 40 graders varme).

Eftermiddagene var så varme at svømmepølen var det eneste fornuftige sted at opholde sig, men det passede også fint. For sight-seeing i Vegas er kun efter mørkets frembrud. Om dagen er byen grå og kedelig, men om aftenen, når lysene tændes, bliver den flot – overdrevet flot, faktisk!

Las Vegas var også byen, hvor familien havde et restaurantbesøg, hvor kroppen sagde fra før fornuften!

På vejen fra Las Vegas til Grand Canyon tog vi ned til Hover Dam. En hed affære, med 44 grader i skyggen – og ingen skygge. Fortovet var så varmt at Linnea skosåler smeltede.

Hoover Dam var afgjort omvejen værd. Det er et helt enestående flot bygningsværk – hvad den så har ødelagt af skøn natur og kultur opstrøms, er en helt anden historie.

Grand Canyon

Vi er måske blevet overforkælet med store naturoplevelser på vores ture. Der skal i hvert fald meget til at imponere for alvor. Grand Canyon imponerer! Selv om den ”kun” er halvt så høj som Colca Canyon i Peru, så er Grand Canyon mindst lige så imponerende. Stedet har en storslåethed, farverigdom og dramatik man kun finder få steder.

At der så er mange mennesker, må man bare tage med. Faktisk skal man ikke bevæge sig mange minutter fra de store udsigtspunkter får det tynder voldsomt ud i mængden, og gider man hike ned i kløften, kan man næsten gå i fred.

Vi gad godt hike ned i køften, men kun tidligt om morgenen. Vi stod tidligt nok op til at vi kunne gå nedad i ca 1½ time og samtidig komme op igen inden kl 10, hvor temperaturen begyndte at stige.

Middagstiden blev brugt på siesta og besøg på visitorcentret for at lære lidt om området.

Om aftenen gik vi langs ”the rim” og fik det til at passe med solnedgangen. På den måde gik vi Rimtrail, Bright Angel Trail og Kaibab Trail.

Mesa Verde & The Arches

Turen fra Grand Canyon til Salt Lake City havde vi, bevidst, ikke planlagt. Vi havde nogle steder vi gerne ville se, men lod resultatet afhænge af, hvad vi hørte andre fortælle, og i hvor høj grad vi magtede nye indtryk.

Vi endte med at køre til Mesa Verde. På vejen stoppede vi Navajo indianernes område og så forstenede dinosaurus-fodspor. Vi blev vist rundt af en Navajo-kvinde, der samtidig fortalte lidt om deres liv. Super spændende og helt vildt hvor ubeskyttede de fodspor ligger. Turen kom også gennem Monument Valley – lidt en omvej, men en smuk en af slagsen.

Mesa Verde er et område hvor Pueblo indianerne boede for mellem 1500 og 700 år siden. Deres boliger blev opført i beskyttende klippehuler, og blev med tiden mere og mere sofistikerede. Husene blev opført af sandsten og er flere etager høje. Samtidigt er der indrette både forrådskamre og ceremonielle pladser. Der er ikke døre i husene, man brugte vinduerne til adgang, sandsynligvis som er form for børnesikring. Der var virkeligt langt ned, hvis et barn kom for tæt på kanten.

Det var også i Mesa Verde vi var ved at støde ind i en 1½ meter Bull-snake. En slange der, efter sigende ikke frygter noget eller nogen, og den havde da heller ikke travlt med at flytte sig for os. Så vi ventede pænt.

Ved The Arches var vi morgenfriske – eller 2 af os var morgenfriske. Vi stod op før solopgang og kørte ud i området, men det var kun Lene og Peter der ville på morgenhike. Resten lagde sig til at sove igen, og vågnede først flere timer efter. Belønningen for at være friske var det smukkeste morgenlys over et unikt landskab.

Salt Lake City

Mormonerne valgte at bosætte så i området mellem Great Salt Lake og Wasatch-bjergene i Rocky Mountains. Stedet blev valgt primært fordi ingen andre ville have det. Mormoner var blevet jaget ud af Illinois og manglede et sted at kunne være i fred. Byen blev grundlagt i 1847 og er en drøm for alle uden stedsans. Alt er opdelt i blokke på 4 ha. Alle vejene er 40 meter brede, så man kunne vende med sin oksekære. Centrum af byen er Tempel Square, hvorfra alle gadenumre udgår – det kan ikke lade sig gøre at fare vild her.

Mormoner er et særdeles opsøgende folkefærd, det gælder også på deres hjemmebane. Vi blev hentet i deres bus og kørt helt ind til Tempel Square, hvor vi fik en meget flot gennemgang af området. Vi havde vores helt egne guider. Guiderne var 2 piger, fra Brasilien og Hong Kong, der var I Salt Lake City i 18 måneder, som en del af deres religiøse uddannelse. Vi nåede faktisk at få et ret godt indblik i hele Mormon historien, den danske forbindelse og måtte bare konstatere at mormonernes menneskesyn og samfundsstruktur absolut ikke var langt fra vores danske. Det var egentligt kun det meget religiøse, der stak lidt af for os – He´s alive, som de siger.

Grand Teton & Yellowstone

Hvis vi nogle sinde skulle få råd til skiferie i USA, så skal det være i Jackson Hole. Det er den fedeste vilde-vest-cowboy-by vi til dato har set – afgjort et godt after-ski-sted.

Jackson Hole ligger lige syd for Grand Teton. Et meget smukt sted, med en fantastisk flot køretur gennem bjergpas for at komme derop.

Vores første overnatning tog vi i selve byen, så vi fik set den ordenligt. Derefter flyttede vi ud i selve Grand Teton. Grand Teton er en meget ung bjergkæde, og bjergene står derfor knivskarpt og uden forbjerge. Det giver nogle ret flotte udsigter. Ud over flotte udsigter kom der også gang i dyrelivet. Vi nåede at se både Moose og Elk inden vi kom ind i Yellowstone.

I Yellowstone forsatte vi vores ”gamespotting” og tilføjede; Bison, Pronghorn, Grisly, Black Bear (med og uden unger), Bald Eagle, Otter og endnu flere Elk og Moose til listen. Vi syntes selv vi var ret gode til at spotte dyr, vi havde i hvert fald roen til at sidde og vente, og i mellemtiden kunne vi bage pandekage og hygge os – så det gjorde vi, midt ude på prærien.

En stor del af Yellowstone er et vulkansk krater. Vulkanen har ikke været i udbrud i ca 700.000 år, men sidst låget røg af var der drøn på. Den er ikke udslukt endnu, så på et eller andet tidspunkt vil den nok ændre markant på geografien i midtvesten. I mellemtiden kan vi nyde alle de geotermiske områder, med geysere, boblende mudderhuler og en overdådig frodighed – og så selvfølgeligt et imponerende dyreliv.

I Yellowstone hikede vi i rigtigt puma og bjørneland – det fik sat gang i ungernes sangtalenter. På en 3 timers vandretur blev der sunget OB-fansange – for at holde dyrene på afstand. Linnea viste sine evner som Ranger i den vilde natur. Hun havde et forbilledligt roligt gemyt, med mindre naturen kom helt tæt på hende.

Det var også i Yellowstone vi blev udsat for turens eneste tyveri. Der var nogle der stjal vores brænde på lejrpladsen, mens vi var væk. Og så 2 dage i streg, en oplagt sag for Ramasjang Mysteriet.

Denver

Denver – the mile high city – blev denne turs endepunkt. Vi afleverede bussen og hoppede på en almindelig offentlig bus ind til byen. I Denver blev der handlet de sidste ting der manglede??? – og ellers bare slappet af og hygget. Igen blev Peter og Rose parkeret på en legeplads, så de ikke gik i vejen.

En af turens største naturoplevelser fik vi i Denver – indendørs! De havde den vildeste outdoor-butik. Der var udstoppede dyr overalt, arrangeret så det virkede særdeles ægte. Og så findes der ikke udstyr, der ikke kunne fås her.

Igen havde vi valgt et hotel uden for centrum, hvilket gav en del bustransport. Næste gang vil vi nok overveje at bo mere centralt i byerne, men omvendt fik vi set meget af det der normalt ikke vises frem.

Vores busrute gik ud til statsfængslet, hvor bussen vendte og kørte tilbage til vores hotel. I USA er offentlig transport noget man bruger hvis man ikke har råd til egen bil. Det bærer både trafikken og den offentlige transport præg af. Men det er også her man kan sidde og hører samtaler om mindste løn, Obama-care og arbejdsforhold. Så uanset hvor vi vælger vores hotel næste gang, så skal vi ud og køre med det offentlige.